Gdansk
CITY GUIDE

© Michael Hardenfelt, 2013

 

 

 

 

 


Startside

Historien - Gdansk og 3-City


Praktiske oplysninger

Værd at besøge

Museer

Restauranter og barer

Indkøbsmuligheder

Overnatning

Gdansk - Gamle by

Gdansk - langs S-banen

Sopot

Gdynia

Film

Turistguide i Gdansk

Information om Polen

Polsk - dansk oversættelse









Lokale madtraditioner

Aktiv ferie - forskellige muligheder
Molen i Sopot

 

 

Aktiv fritid i Gdansk

 

Strand

Der er masser af muligheder for aktiv fritid i Gdansk og nabobyerne langs kysten. Først og fremmest ligger badestrandene lige ved siden af hinanden; rene sandstrande med gratis adgang. Mange steder er der børnefaciliteter, og overalt finder man små strandbarer med rimelige priser. Tæt på Stogi, ved Gorki Zachodnie findes også en af Polens få nudiststrande, kun 6-7 kilometer fra byens centrum: Se adressen på kort.

Spadsereture

Spadsereture er en anden ideelt aktivitet i 3-city. Middelalderbyen i Gdansk er langt større end den tilsvarende gamle by i Krakow, og Gdansk er i øvrigt helt anderledes på grund af sin gotiske stil. Der kan nemt bruges dage bare på at besigtige arkitekturen i centrum, specielt hvis man nu og da kigger ind på et museum.

Bortset fra det byder strandene og havnearealerne i både Gdansk og Gdynia på ideelle muligheder for spændende synsindtryk; Byerne er omringet af skov, og ind i mellem ligger det skønne, velplejede parker.

Overvær en gudstjeneste i en katolsk kirke

Uanset om man tror på Vorherre eller ej, så er det en flot oplevelse at overvære en gudstjeneste. De katolske kirker og ritualer er langt mere overdådige end i protestantiske kirker, så du får helt klart nogle spændende sanseindtryk. Der bliver selvfølgeligt prædiket og læst højt af biblen på polsk, men det er korte afsnit, ellers er der kor og forskellige ritualer.

For ikke at springe for meget i øjnene så overhold følgende retningslinjer: Sluk for lyden til mobiltelefonen, rejs dig op når de andre gør det, og lav gerne et korsets tegn (det kan være hurtigt og symbolsk). På et tidspunkt vil menigheden dunke sig i brystet som tegn på den skyld den enkelte erkender at være ansvarlige for. Når de omkringstående hilser med en hovedbøjning eller et håndtryk er det et udtryk for fred, besvar dette med en hovedbøjning eller håndtryk. På et tidspunkt kommer kirkens personale forbi med en bakke. Det er forskelligt hvad folk lægger på bakken, men mellem 2-10 zloty er ok, afhængigt af dit humør.

De flotteste gudstjenester foregår i Domkirken i Oliwa eller Mariakirken (Kosciol Mariacki) i centrum af Gdansk, men gudstjenesten i andre kirker er også fuld af pragt. De afholdes flere gange på søn- og helligdage, og mange steder også en enkelt gang på hverdage.

 

Cykling

Gdansk, Sopot og Gdynia har Polens bedst udviklede net af cykelstier, og byerne støtter en konstant udvikling af cykelkulturen. Man kan uden problemer cykle de 30 kilometer mellem Gdynia og Gdansk. Et kort over cykelstier i 3-city området fås ved at klikke her.

I både Sopot og Gdansk er der bycykler med standere, hvorfra man nemt og billigt kan leje cykler.

Cykeludlejning ellers: Gdansk: http://pokoje-miks.pl/en

samt ved strandpromenaden i Sopot.

Fitness & svømning

Om sommeren er havet selvfølgelig det ideelle sted at svømme, men der er også mange flotte indendørs svømmefaciliteter. Flere hoteller har egne svømmehaller, og der er næsten altid en offentlig svømmehal i nærheden.

Hvis man går efter noget rigtigt lækkert, så er det nye sportscenter i Przymorze (lige overfor Universitetet, beliggende i Alchemia-bygningen, al. Grunwaldzka 411) et godt valg, her er flere store bassiner, sportshal og fitness.  Stort udvalg i vandsportsaktiviteter, individuel svømmeundervisning og sauna. Hjemmeside (indtil videre) desværre kun på polsk, men man kan navigere intuitivt.

http://www.fitstacja.pl/

Et andet godt valg er Aquapark Sopot, med stort bassin og faciliteter til børn samt flere barer, bowling og aquaspa og meget andet. En gang i mellem er der også live koncerter. Af uforklarlige grunde er også deres hjemmeside kun på polsk, selv om de ligger i Sopots feriedistrikt, men adressen er ul. Zamkowa Góra 3-5.

http://www.aquaparksopot.pl/pl

 

Gokart

Indendørs gokart – behov for højt arenalinniveau. Gokartbanen i Wrzeszcz (5 Km. fra Gdansk) er løsningen:

http://indoorkarting.pl/prices/?lang=en

For udendørs gokart, bar, restaurant og en masse andre aktiviteter anbefales Instytut Spraw Wszaleakich (Institut for Lidt af Hvert), ul. 3 maja 69 C i Sopot.

https://www.facebook.com/InstytutSprawWszelakich

 

Sejlture

Med floder, kanaler og Gdanskbugten er 3-city et ideelt sted til sejlsport, eller bare til at nyde livet på vandet. Hvis man kommer til Gdansk uden egen yacht eller robåd er den umiddelbare løsning at benytte de mange udflugtstilbud der findes i sommerperioden:

Vandsporvogne sejler i perioden 1. maj til 30 september fra Targ Rybny (Fisketorvet i Gdansk) til Westerplatte samt til Stogi. Voksenbillet 10 zl. Der er også en vandsporvogn i Gdynia.

Fra både Gdansk, Sopot og Gdynia er der i sommersæsonen flere gange om dagen ture til halvøen Hel. Det er en heldagstur, men både byen og sejlturen er det hele værd. En skøn og uforpligtende måde at tilbringe dagen på, med eller uden børn.

http://zegluga.pl/en/

Alle kan leje en kajak i centrum i Gdansk, og sejle gennem kanalerne. En helt anden måde at opleve byen på. Kajakker til en, to eller tre personer fra 15 zloty for en time. Nogen gange er der også organiserede ture. Hjemmeside desværre kun på polsk:

http://www.kajakiempogdansku.pl/

 

Statek Pirat (Piratbåden) har faste 40-minutters ture fra molen i Sopot til 30 zl. for en voksenbillet. http://www.piratustka.pl/pl/home/index/0.html

Sejlture med den Sorte Perle – et vikingelignende fartøj med restaurant og underholdning ombord udlejes til større grupper til sejlture i området: http://www.czarnaperla-czarter.pl/

Såkaldte Vandtaxaer sejler fra molen i Sopot. Der er små og større pontonbåde med masser af motorkraft, som sejler rundt i bugten med hæsblæsende hastighed. Prisen afhænger af bådstørrelse.

Endvidere findes forskellige steder muligheder for vandski, vandsurfing, børnevenlige både og vandcykler.

10 timers fisketur med Fish One koster 120 zl. pr. person. Af en eller anden grund er internetsiden ikke på engelsk, men der er en e-mailadresse, og man kan skrive på engelsk: http://www.fish-one.pl/

Selvstændig fiskning kræver betaling af et mindre gebyr. Reglerne kan findes her: http://www.pzw.gda.pl/content/view/81/112/

Lystbådehavne:

Gdansk, Gdansk stoczni, Sopot og Gdynia

 

 

 

 

 

 

 

TIL TOPPEN

 





Polen Blog

Lidt af hvert om Polen på dansk