Gdansk
CITY GUIDE

© Michael Hardenfelt, 2013

 

 

 

 

 


Startside

Historien - Gdansk og 3-City

Praktiske oplysninger

Værd at besøge

Museer

Hoteller og restauranter

Indkøbsmuligheder

Overnatning

Gdansk - Gamle by

Gdansk - langs S-banen

Sopot

Gdynia

Film

Turistguide i Gdansk

Information om Polen

Polsk - dansk oversættelse


Polen Blog

Lidt af hvert om Polen på dansk





Lokale madtraditioner

Aktiv ferie - forskellige muligheder
Grand Hotel Sopot

 

Restauranter og barer i Gdansk, Sopot og Gdynia.

 

Gdansk

 

Ul. Dluga og Dlugi Targ samt Stagiewna

Hovedstrøget i Gdansk. Der er nogle enkelte steder hvor maden er glimrende, men normalt er det ikke her de lokale spiser. Til gengæld er der en hel hær af unge mennesker, som forsøger at overbevise dig om at den restaurant du netop går forbi er opfyldelsen af dine hedeste kulinariske drømme. Nogen af dem er svære at slippe af med, men det frarådes på det kraftigste at modtage rådgivning fra professionelle indsmidere.

Dluga er en fantastisk gade, selv om den er blevet lidt overfyldt af mennesker som på den ene eller anden måde prøver at få penge ud af dig, men med hensyn til mad og drikkevarer er det værd at kigge på de nærliggende parallel- eller sidegader.

Sempre Pizza, Dluga 6/7/8.

En minikæde med 4 glimrende pizzeriaer (2 i Gdansk og 2 i Sopot, se adressen ved at klikke på linket til pizzeriaets hjemmeside. Glimrende, håndlavede pizzaer med tilsætning af friske råvarer til rimelige priser (omkring 20 zloty). Også leveringsdygtig i pasta, forretter og deserter.

http://www.semprepizza.pl/index_en.html

Mælkebar – Neptun. Dluga 33/34.

Traditionelt polsk madsted med hjemmelavet køkken. Billigt, men husk at hovedretten kommer uden tilbehør. Kartofler, grøntsager og salat bestilles separat. Ingen alkohol, til gengæld anbefales polsk kompot – dvs. en slags saft som lavet ved kogning af forskellige frugter. Hvis man vil prøve en mælkebar er den ok, selv om det er en lidt turistet udgave af slagsen.

http://www.barneptun.pl/menu_dania.php

Grycan Isbar. Dluga 73.

Filial af glimrende landsdækkende kæde af isbarer. Stort udvalg af forskellige kompositioner og vaffelis. 4 kugler is med flødeskum, lidt nødder og noget syltetøj står til under 10 zl.

Hard Rock Cafe – Długi Targ 35/38

Et filial af den internationale kæde af hard rock cafeer åbnede i 2014 i Gdansk, og skal bydes hjerteligt velkommen. De traditionelle kropsudsmykkede tjenere og servitricer med lækre frisurer, fed musik og barmenukort, hvor det der personligt kan hive mig hen på stedet en gang i mellem er deres burgere, som viser at en burger kan være noget helt andet end papmache-smag. 

http://www.hardrock.com/cafes/gdansk/

Yang Guang. Kinesisk restaurant. ul. Stągiewna 1.

Velsmagende kinesisk mad; antallet af kinesiske gæster borger for kvaliteten. Flere spændende, eksperimentale retter. Priser fra 25 zloty for en hovedret. Interessant indretning, hvor det kinesiske islæt er blandet med traditionelle, tunge renæssancemøbler fra Gdansk.


Ul. Ogarnia (paralelgaden til Dlugagade på højre side hvis man kommer fra Kultorvet).

Restauracja Kresowa. Ogarna 12

Stille gade, men værd at se på. Enkelte originale førkrigshuse og anden interessant arkitektur.

Russisk restaurant med elegant interiør og forsøg på at lave en top-restaurant. Maden lever ikke op til den stil de prøver at holde, men er dog helt ok. Hovedretter ligger typisk på 30-60 zloty.

http://www.kresowagdansk.pl/

 


Ul. Piwna & ul. Chlebnicka (første parallelgade til Dlugagade på venstre side hvis man kommer fra Kultorvet).

Gågade om sommeren. Flot gade, genopbygget i en mindre pompøs stil en hovedstrøget. Her har man også bevaret verandaerne som går ud fra stueetagen, og som er en traditionel del af arkitekturen i Gdansk. Flere gode spise- og drikkesteder, her skal blot nævnes:

Browar Piwna, Piwana 50/ 51.

Hjemmebryggeri med forskellige øltyper (pilsner, hvedeøl eller mørk øl), hyggelig stemning og forskellige småretter.

http://in-gdansk.com/

Cafe Balsam, ul. Piwna 66. Rigtigt hyggeligt lokale i en af sidegaderne, tjekkisk øl til rimelige priser, kaffe i mange varianter, endvidere morgenmad, polske mad-pandekager, supper og pasta.

http://balsamcafe.home.pl/

No to cyk, Chlebnicka 2 (tæt på havnen). Genialt og enkelt værtshus i en stil som paroderer kommunisttiden i Polen. Gå-i-hundene stemning. 1/2 liter øl: 4 zloty, vodka: 4 zloty, forskellige småretter, fx. fedtebrød med agurk: 8 zloty (enhedspris).

 


Ul. Szeroka (tredje parallelgade til Dlugagade på venstre side hvis man kommer fra Kultorvet).

Vi er kommet lidt væk turistcenteret, selv om det stadig er middelalderbyen med imponerende arkitektur. Her ligger nogle af de bedre restauranter i Gdansk, og gaden er et besøg værd hvis man gerne vil ofre lidt på et ordentligt måltid.

Jadalnia pod Zielonym Smokiem, Szeroka 125 (hjørnet Szeroka/ Panska)

Ned i kælderen, glimrende polsk mad til rørende billige priser bestilles ved baren, men serveres ved bordet af tjeneren. Der er et fint lille udvalg af både kød, fisk og vegetarretter.

 

Tekstylia, Szeroka 121-122

En hyggelig cafe/ bar med flot indretning. Kræser for både drikkevarerne og maden. Enkel barmenu.

 

La Pampa – steak house, Szeroka 32

Traditionelt steak house med et udvalg af fisk og andre kødretter. Bøffer er i Polen ikke noget man traditionelt går efter når man skal ud og spise noget lækkert, så for at drive en bøfrestaurant er det nødvendigt at bøfferne er noget ud over det sædvanlige; det er det her, hvor argentinske bøffer tilbydes i forskellige udskæringer og størrelser. Vinkort med reserva-vine fra omkring 100 zl.

http://www.lapampa.pl/

 

La Cusina, hjørnet Szeroka/ Tandeta

Italiensk restaurant med bredt udvalg i pizza, pasta og traditionelle italienske retter. Vinkort med flere tilbud omkring 60 zl. og opefter. Hovedretter fra 30 zl.

http://www.lacucina.pl/o-nas

 

Mito Sushi, hjørnet Szeroka/ Tandeta

Stort udvalg af glimrende Sushi.

http://mitosushi.pl/

 

Patio Espanol, hjørnet Szeroka/ Tandeta

Rimeligt vinkort, store luksustapas og traditionelt spansk menukort.

http://www.patioespanol.pl/

 

Pod Lososiem, Szeroka 52/ 54

Elegant restaurant med formel stemning. Stort udvalg i internationale retter og traditionelt polsk køkken. Hovedretter typisk 50-70 zl.

http://www.podlososiem.com.pl/

 


Dlugie Pobrzeze & Rybackie Pobrzeze

Havnefronten – her er utroligt flot og stemningsfyldt. Ideelt sted at sidde og nyde en kop kaffe eller en pilsner, maden er de fleste steder ok, men måske lige lidt for dyr i forhold til hvad byen ellers byder på. Derfor også begrænset antal anbefalinger.

Kokieteria

Hotelrestaurant for Hotel Hanza – bredt udvalg i veltillavet mad. Varierede priser, men rimeligt niveau.

http://www.restauracjakokieteria.pl/

 


Andre steder i centrum

Cafe Absinthe, Targ Weglowy (lige ved teateret) – et hot sted til fede fester, med ejere som selv elsker at feste. Et sted hvor der bliver gået til sprutten og danset på bordene ud på de små timer. Regelmæssigt skiftende udsmykning i avantgarde stil. Studentervenlige priser og absint.

http://www.cafeabsinthe.pl/

 

Brovarnia Gdansk, Szafarnia 9, ved lystbådehavnen, lige overfor havnefronten i den Gamle By. Et lokalbryggeri, beliggende i et historisk pakhus, med glimrende øl, dejlige servitricer og et fremragende køkken, som tilbyder traditionelle retter fra Gdansk (hovedretter fra 43-80 zloty). Husk at en stor øl automatisk = en liter.

http://www.brovarnia.pl/

 

Cafe Lamus & Lawendowa 8 – to nabocafeer på Lewandowa 8, lige bag ved markedshallen. Med et righoldigt øludbud og en afslappet stemning er det er blevet in-sted for den lokale ungdom. God stemning, liv på gadeplan og lette cafe-retter.

Pub LOFT, Mlynska 15. En kombination af galleri og cafe. God stemning og glimrende øl.

http://loftpub.pl/

Restauracja Zeppelin, Kaliskiego 57 (hotelrestaurant for Hotel Wolne Miasto). Polsk-internationalt køkken i rimeligt prisleje.

Tawerna Mestwin, Straganiarska 20/23 (5. parallelgade fra Dluga i retning mod hovedbanen).

Prøv lidt lokalkolorit med en original Kasjubisk restaurant. Kasjuberne er Pommerns oprindelige indbyggere, og deres sædvaner, dragter og køkken adskiller sig fra det polske. Blandt de regionale retter kan nævnes: sild, kartoffelpandekager, svinekotelet med kål, kasjubisk suppe. Rimelige priser og hyggelig stemning. 

U7 - Plac Dominikański 7

Underjordisk bowling, klub, musik, billiard og fest, lige i centrum

http://www.u7.pl/u7-gdansk

 

Lee’s Chinese, ul. Kartuska 20. Restauranten ligger i et hul i væggen på en af de gader der fører mod Hovedbanegården i Gdansk. Udefra ligner den en grillbar, men der er fine borde og stole samt lidt stemning indenfor. Maden er til gengæld hjemmelavet og lækker, betjeningen venlig og priserne rimelige. Hovedretter for lidt over 20 zl. Ingen øl og vin.

http://www.lees-chinese.pl/

Hostel og restaurant Zappio, Świętojanska 49

Et stenkast fra havnefronten ligger et hyggeligt lille hostel med en glimrende restaurant, specialiseret i traditionel polsk mad og vildtretter. Hyggelig indretning, venlig betjening og nogenlunde rimelige priser.

 

Pieś i róża, Hjørnet ul Świętojanska/ Grobla III

Hyggelig cafe med nabostemning, lige i hjertet af Gdansk. Flinke mennesker serverer forskellige øltyper, kager samt kreative småretter, og på væggene hænger der kunst fra lokale kunstnere.

Degustatornia, Dom piwa (Ølhuset), Grodzka 16

Beliggende på bagsiden af havnefronten, bag Hotel Hilton og Targ Rybny (Fisketorvet), i en gade med adskillige små pensionater og hoteller.

Et af de mest varierede udbud af øl i Gdansk. Mange engelsktalende turister, men med god stemning, og uden at man føler sig som vildt der bare skal plukkes for penge. Priserne på øllet varierer fra billigt til smådyrt, så man skal ikke bare bestille, hvis man er på budgettur, men der er også spændende masser af spændende øl til omkring 10 zloty for en halv liter. Endvidere lidt barretter som stiller den sult der kommer mens man drikker øl.

 

Pułapka, Straganiarska 2

Uprætentiøst værtshus med masser af klima, små barretter, musik fra vinylplader og et stort udvalg af specialøl. Ligger lige i bæltet for øl-værtshuse bar markedshallen.

 

Jacobsen, Warzywnicza 10A

Stor bar og spisested lige bag ved havnefronten. Ejeren samler på porcelænsfigurer, som udstilles overalt på restaurationen – fra hele Europa, herunder en del fra B&G samt den Kongelige Porcelænsfabrik.

Det er et hyggeligt sted at nyde en pilsner, maden er traditionelle fiskeretter og pommes fritter, hvor fiskesuppen nok er det bedste. Fint sted at tage børnene med hen.

Ejeren af restauranten er efterkommer af en norsk sømand, men har ingen forbindelse til Skandinavien. Hendes historie er derimod spændende, fordi hun er en af meget få indbyggere i byen, som kan føre sin familie flere generationer tilbage i selve Gdansk by, hvor flertallet døde under 2. Verdenskrig eller blev forvist efter krigen.


Gdansk - Nowy Port

Perła Bałtyku, Oliwska 65. En lille perle i Nowy Port. Lokal restaurant med lokal stemning og hjemmelavet, international madkvalitet. Altid venlig modtagelse i spændende dekoreret lokale. Polsk køkken, dybt inspireret af nabolandene. Også et udvalg til vegetarer (efter sigende ligeledes glimrende).

 


Gdańsk Wrzeszcz

Klub Żak, Grunwaldzka 195. Kultursted i Wrzeszcz med biograf, teater, udstillinger og selvfølgelig en summende cafe.

 http://www.klubzak.com.pl/


Gdansk - Przymorze

Naleśnikarnia Manekin, Grundwaldzka 270 (ved siden af universitetet).

Store, solide mad-pandekager med forskelligt fyld – pandekager af majsmel, kartoffelmel m.v. 10-15 zloty for en pandekage. Indrettet i gammel stil med spændende antikviteter og kunstnerisk finesse.

Cztery Strony Swiata, Grundwaldzka 417. 

Velsmagende, sund mad i flere varianter, herunder pizza og burgere.

http://www.4stronyswiata.com/

Bazar smaku, Al. Grunwaldzka 411

Trendy conceptbar med opdeling i indisk, italiensk, polsk og indisk køkken, samt burgere. Hovedretter fra 15 zl. Et slags eksklusivt og kreativt cafeteria. Ved indgangen modtager man et plastikkort, og der afregnes ved kassen ved udgangen på baggrund af hvad der er købt på plastikkortet.

http://www.bazarsmakow.pl/

Masala - indisk restaurant, Rajska 10.

Traditionel indisk restaurant med hjemmelavet mad til rimelige priser.

http://www.masala.gda.pl/

 


Gdansk – Oliwa

Rock out pub, Plac Dworcowy 2. Lige ved jernbanestationen i Oliwa. Et gammelt ledvogterhus, som er lavet om til værtshus. Ung og rå stemning, på den bløde måde. Udendørskoncerter om sommeren, karaoke om tirsdagen og forskellige tematiske fester i løbet af ugen. Åbent fra 18.00. Et lokalværtshus med en specielt karakter.

https://www.facebook.com/RockOutPub

 

Bar mleczny (mælkebar). Mælkebarer var det traditionelle spisested i det kommunistiske Polen, når man var væk fra hjemmet. Kvaliteten var ikke altid i top, men de serverede traditionelle polske retter til en billig pris. I dag har mælkebarerne fået en renæssance, kvaliteten har fået et løft opad, og lokalerne har fået mere personlighed, men det er stadig traditionel polsk kogekunst der præsenteres. Der tales normalt ikke engelsk, og der serveres ikke alkohol på mælkebarerne, men prøv med fingersprog og drik kompot, en polsk saft, som er kogt på frugter.

Bar Mleczny. ul. Grunwaldzka 503En af de bedre repræsentanter for denne type spisehus ligger få minutter fra tog-stationen i Oliwa i retning mod hovedgaden. Absolut et besøg værd.

Kmar, Pomorska 84. En anden mere morderne mælkebar med nærmest kultagtig status er Kmar, som er åbent fra 7.00 morgen til 23.00 om aftenen. En enorm omsætning sikrer at maden altid er frisk, og udvalget er veltilberedt og varieret. Bemærk at portionerne nogen gange er meget store.

http://www.kmar.pl/

 


Gdansk – zabianka

Pobite gary, ul. Bitwy Oliwskiej 34.

Tidligere pizzeria som er lavet om til lokal trendrestaurant. Stemningsfyldt lokale som ud over pizza serverer forskellige lækre, hjemmelavede retter.

http://www.pobitegary.net/

Gdansk – jelitkowy (ved strandstien i Gdansk – et par kilometer fra lokaltoget i Oliwa)

Der er flere små restauranter og strandbarer i området, langt de fleste tilbyder glimrende mad til særdeles rimelige priser. Det er bare at gå på opdagelse.

Chilly Willy, Jantarowa 341

Stor træbygning med et bredt udvalg af mad og drikkevarer. Ofte dans om aftenen. Feriestemning.

http://www.chillywilly.pl/

Tawerna Klipper, Jantarowa 7A

Koncerter, fisk, øl, vin, musik, sol og glæde

http://www.klipper.pl/

 


Sopot

Przystań, Aleja Wojska Polskiego 11. Pragtfuld strandbar og restaurant, beliggende mellem gangstien og selve stranden, først i Sopot når man kommer fra Gdansk-Przymorze. Ved siden af baren er parkeret et par aktive fiskerbåde, og i den umiddelbare nærhed finder man en lille butik med frisk og røget fisk samt et fiskerimuseum. Specialiteten er fiskesuppe, men de har en lang række hurtige retter med frisk fisk, og man kan også bare nyde en drink eller en kop kaffe. Rimelige priser, fx. 14 zloty for ”fiskerens suppe”. Åbent hele året.

http://www.barprzystan.pl/

Petit Paryz – Rozmaryn, Grunwaldzka 12.

Set udefra kan det godt virke som et sted hvor stilen er vigtigere end maden, men når man først går i gang med menuen er det tydeligt at der er tale om ægte fransk mad, lavet med kærlighed. Hovedretterne ligger typisk på 40-60 zloty, og det er særdeles rimeligt for lækker mad.

http://www.petitparis.pl/sopot/index.html

Oriental Thai Kitchen, Monte Cassino 31.

Sopocka Probiernia Win, ul. Krolowej Jadwigii 9 (første sidegade til højre ad Monte Cassino, når man kommer fra molen). Lille, hyggelig vinbar i en kælder, med mulighed for at købe ost eller kage. Stort udvalg i vin i hele flasker, som kan købes til priser som kun ligger lidt over købmandsprisen. Ejeren sælger også ud af huset, og er en guldgrube af viden, hvis du har lyst til at tale om vin.

https://www.facebook.com/pages/Sopocka-Probiernia-Win/302538616452899

 

Spatif, Monte Cassino 52/54. rummelig klub og musikværtshus med en over 50-årig historie. Ligger lidt oppe af nogle trapper fra hovedgaden, og om aftenen skal man banke på for at komme ind. Nogen gange er der fyldt, og nogen gæster risikerer at blive afvist. Stedet besøges traditionelt af Sopots kunstneriske elite og festglade feriegæster. Stemningen er normalt høj. og man kan også få lidt at spise på ud til de små timer. Ofte tematiske fester og musikarrangementer. Musikstilen varierer.

 http://www.spatif.sopot.pl/main_eng.htm

 

Zatoka Sztuki, Aleja Mamuszki 14. Stort, populært eventsted lige ud til stranden i centrum af Sopot. Strandklub, mulighed for firmakonferencer, kunst på væggene, børnevenlige familiebegivenheder og andre kulturelle arrangementer. Spændende menukort med kunstfærdigt opsatte retter, uforskammet dyrt om sommeren, hvor priserne får en tak opad. Ikke verdens hurtigste betjening.

http://mcka.pl/EN/index.html

 

Klub Atelier, Aleja Mamuszki 2. Endnu et eventsted, men lidt mere nede på jorden og lidt mere værtshusagtigt end Zatoka Szuki. Teater og biograf med lejlighedsvise forestillinger, ofte musikarrangementer, samt mulighed for at nyde udsigten til strand og hav.

http://www.klubatelier.pl/

Tapas de Rucola, Pulaskiego 15 (hjørnet ul. Bema/ ul Pulaskiego). Spanske tapas med en multikulturel snert, men det er ikke mere multikulturelt end at jeg længes tilbage til de 5 år jeg boede i Spanien i min ungdom når jeg besøger stedet. Fine tapas til 9 zloty, og også lidt mere luksusbetonede retter. Vin og øl serveres til den tørstige gæst uden unødvendige anstalter.

http://tapassopot.pl/#

Monte Vino. Monte Cassino 63/ 9

Et mekka for vinelskere og tilhængere af i slow-food i høj kvalitet. Takket være køkkenchefens konsekvente dygtighed er der altid et bredt vinudvalg, professionel og charmerende service, et sted der fortjener et besøg. En portion friske østers, efterfulgt af stedets steak og velvalgt vin forbliver længe i erindringen.

http://www.montevino.pl/

Zong Hua, Wojska Polskiego 1. Kinesisk restaurant med mangeårig tradition. Med ganske få undtagelser er kinesisk mad i Polen primært billigt, og dette er en af undtagelserne, uden at et besøg af den grund bliver kostbart. Fremragende traditionelt kinesisk køkken. Restauranten hører til hotellet af samme navn, og ligger lige ud til strandkanten i Sopot. Har lige været igennem en større modernisering (lukket et halvt år), så jeg kan indtil videre ikke svare den nye kvalitet.

http://hotelchinski.home.pl/eng/index.html

Sempre Pizza, Monte Cassino 49. En minikæde med 4 glimrende pizzeriaer (2 i Gdansk og endnu et i Sopot, se adressen ved at klikke på linket til pizzeriaets hjemmeside. Glimrende, håndlavede pizzaer med tilsætning af friske råvarer til rimelige priser (omkring 20 zloty). Også leveringsdygtig i pasta, forretter og deserter.

 http://www.semprepizza.pl/index_en.html

 

Lochness, ul. Pojazd 2 (lige ved bagudgangen fra togstationen).

Alle tiders hyggelige værtshus, indrettet i en tidligere eksklusiv restaurant med originale, lidt groteske skulpturer af havskrabninger. Billige priser, barmenu med lette, internationale retter. Fin stemning.

http://www.lochness.com.pl/

 

RetroManiak. Aleja Niepodleglosci 771a (lige ved bagudgangen fra togstationen).

En af de få homobarer i 3-city (gay frindly). Fantastisk fantasifuld indretning, hyppige tematiske fester, hvor stemningen er friendly overfor forskellige tendenser. Hetroer og småkedelige kan sagtens nyde en pilsner uden at føle sig ubehageligt tilpas.

https://www.facebook.com/Retromaniak


Gdynia

Klub Pokład, skwer Tadeusza Kościuszki (Al. Jana Pawła II 11).  Klub, diskotek, restaurant med fisk og skaldyr samt koncertsal med b. la. jazzkoncerter. Et kultagtigt fest- og madsted på havnefronten i Gdynia, indrettet som et skib. Pris i forhold til kvalitet er ikke nødvendigvis hvad man ellers får andre steder i området, men stemningen er god, og man bliver heller ikke ruineret af at besøge stedet.

  

Good Morning Vietnam, Świętojańska 83 A (hovedgade i Gdynia)

Vietnamesisk restaurant med originale vietnamesiske retter til en overkommelig pris – en asienrestaurant der når op på et flot niveau.

http://www.goodmorningvietnam.pl/

 

Klub Muzyczny Ucho, Swietego Piotra 2. Stort musiksted med fremragende koncerter. Primært åbent i weekenden.

Cafe u Muzykuff, Hieronima Derdowskiego 9-11. Hyggelig cafe med kunstnerisk stemning. Jazzkoncerter, udstillinger, deserter og traditionelle polske småretter.

Kawiarnia Cyganeria, 3 maja 27. Traditionel gammel musikcafe med kulturarrangementer og en ægte stemning. 

Infinium, Wyspiańskiego 9.

Musik, pub, karaoke og koncerter. 6 zl. for en halv liter øl

http://www.infinium.pl/

 

Ucho - musikklub, ul. Św. Piotra 2

Blandede musiktyper og fede koncerter.

http://www.ucho.com.pl/

 

TIL TOPPEN

Grand Hotel i Sopot. Et klassisk, gammelt feriehotel. Efter en gennemgribende renovering er det toppen af ferieluksus.
Tryk på billedet for at se en forstørrelse.
© Michael Hardenfelt, 2013. Billedet må frit benyttes med angivelse af link til www.gdanskguide.eu



Gå til:

Gdansk Centrum


Ul. Dluga, Trugi Targ og Stagiewna

Ul. Ogarnia

Ul. Piwna &ul. Chlebnicka

Ul. Szeroka

Dlugie Pobrzeze & Rybackie Pobrzeze

Andre steder i centrum

Gdansk udenfor centrum


Gdansk Nowy Port

Gdansk Wrzeszcz

Gdansk Przymorze

Gdansk Oliwa

Gdansk Zabianka

Sopot

Sopot

Gdynia

Gdynia